Schematerapi
Schematerapi (ST) er en integrativ terapiform, hvilket betyder, at den kombinerer flere tilgange. Ved at trække på forskellige teknikker og metoder, får terapeuten mulighed for at skræddersy behandlingen til den enkelte. Formålet med dette er at imødekomme særlige terapeutiske behov hos patienten og tage hensyn til vedkommendes ressourcer. Schematerapi egner sig til svære, resistente patienter med psykologiske lidelser, som er dybt forankrede, ligesom den har vist sig effektiv ift. forebyggelse af tilbagefald med blandt andet depression.
ST er en tilgang, der er opstået som videreudvikling af traditionel kognitiv adfærdsterapi og trækker på elementer fra tilknytningsteori, psykodynamiske koncepter og emotions-fokuserede terapier. Terapiformen fokuserer på at identificere, udforske og ændre dybtliggende livsmønstre eller ’schemata’, som er grundlæggende overbevisninger og følelser, der ofte udvikles tidligt i livet og ind i voksenlivet fortsætter med at forme vores opfattelse af os selv, vores relationer og den måde, vi ser verden på.
Terapien med ST består i DEPRE-ST studiet af 30 sessioner fordelt på ca. 10 måneder. Det betyder, at sessioner afholdes ugentligt – naturligvis fraset sygdom og ferie.
Terapien er struktureret i forskellige faser. Indledningsvist vil der være fokus på opbygning af tryghed og tillid i terapirummet. Terapeut og patient tuner ind på hinanden, aktuelle problemer, håb og behandlingsmål. Patienten bliver introduceret til behandlingens struktur, lærer om den scematerapeutiske model, struktur og interventionerne, og der laves forskellige indledende øvelser. Dernæst vil terapien for alvor begynde. Først i en fase, der har fokus på barndommen, og derefter i en fase, der har fokus på nutiden. Afslutningsvis vil der være fokus på de forandringer, der er sket i terapien samt fremtidig udvikling for patienten og plan for forebyggelse af tilbagefald.
Desuden vil der i behandlingen være hjemmearbejde, som aftales fra gang til gang. Hjemmearbejdet er en meget vigtig del af terapien, da det er dér, patienten får mulighed for at tage dét, vedkommende har lært, og øve det i det virkelige liv.