I dette DEPRE-ST-studie ønsker vi at undersøge, om psykoterapiformen schematerapi er en bedre behandling til svært behandlelig depression end den terapi, der gives i psykiatrien i dag.

Begrebet ‘svært behandlelig depression’ dækker over patienter med enten:

• en depression, der har varet mindst 2 år uden ophør (kronisk depression)
  eller
• en depression, der ikke er blevet afgørende bedre trods behandling med mindst to forskellige typer antidepressiv medicin (behandlingsresistent depression)

Det er en patientgruppe, der har det sværere på en lang række parametre end andre mennesker med depression, fx har de oftere problemer i relationer, de har et højere forbrug af sundhedsydelser, herunder psykiatrisk indlæggelse, og de er oftere nødsaget til at være på offentlig forsørgelse.

Mennesker med svært behandlelig depression er desuden en særlig patientgruppe, da de ift. andre patienter med depression langt oftere har barndomstraumer og samtidig personlighedsforstyrrelse eller personlighedstræk, der giver dem udfordringer i hverdagen.

Aktuelt kan vi ikke tilbyde en tilstrækkeligt effektiv psykiatrisk behandling. Forskning viser, at vores psykiatriske behandling kun helbreder 1/3 af patienterne. Det gør det umagen værd at udforske nye behandlingsmuligheder.

Schematerapi (ST) er udviklet til patienter, der ikke har stor nok effekt af den vanlige behandling. Den adresserer desuden personlighedsforstyrrelser eller problematiske træk og barndomstraumer direkte i terapien. Mindre studier har hidtil vist lovende resultater på patienter med kronisk depression. Derfor er der relevant at undersøge effekten af denne behandlingsform yderligere.

Formål

DEPRE-ST studiet vil undersøge, om 30 sessioners individul schematerapi (ST) givet til patienter med svært behandlelig depression giver bedre effekt end den psykoterapeutiske behandling, patienterne ellers ville have fået i psykiatrien (Treatment As Usual – TAU).

Metode

129 patienter med svært behandlelig depression, henvist til behandling i psykiatrien, tildeles tilfældigt (randomiseres) til enten at modtage ST eller TAU. Målinger foretages ved inklusion, ved 6 mdr (ca. afslutning af TAU), 12 mdr (ca. afslutning af ST) og followup 24 mdr efter inklusion. Behandlingen gives på fire psykiatriske centre både i Region Hovedstaden og Syddanmark. Behandlerne uddannes i 8 dage ved førende internationale schematerapeuter og får derefter løbende supervision.

DEPRE-ST er et igangværende forskningsprojekt, der gennemføres på i alt fire psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Syddanmark:

• Psykoterapeutisk Klinik, Nannasgade
• Psykoterapeutisk Klinik, Frederiksberg
• Psykoterapeutisk Ambulatorium, Ballerup
• Lokalpsykiatrien Odense

Patienter fra disse klinikker kan blive inkluderet i studiet, hvis de:

• Er blevet visiteret til behandling for depression i psykiatrien
• Ikke har eller har haft bipolar lidelse eller skizofreni
• Ikke har et misbrug af alkohol eller stoffer
• Taler og forstår dansk, mundtligt og skriftligt

Resultater og konklusioner

Vi forventer, at ST vil give bedre resultater end TAU, både på depressionssymptomerne i sig selv, men også på faktorer, som kunne være lige så vigtige for patienten – fx personlig recovery, negative effekter af behandlingen, psykisk velbefindende, social og arbejdsmæssig funktionsevne. Desuden måler studiet på ændringer i 1-2 problemstillinger, som patienten selv har defineret – ved det nyoversatte måleredskab Psychological Outcome Profiles (PSYCHLOPS).

Der vil blive udarbejdet en cost-benefit analyse af behandlingens omkostninger sammenholdt med dens effekt på patientens liv og trivsel samt eventuelt afledte samfundsøkonomiske besparelser. Endelig vil data blive brugt til at udvikle og kvalificere en ny model, der skal kunne vurdere graden af depressionens behandlingsresistens. Det nye ved modellen er, at den – i modsætning til hidtidige modeller, der måler på fysiske og medicinske behandlinger – også medtager en vurdering af, hvilken gavn patienten har haft af tidligere behandling med psykoterapi.

Studiet vil kunne få væsentlig betydning for behandlingen i psykiatrien fremover til gruppen af patienter med svært behandlelig depression, særligt hvis behandlingen viser sig at være bredt set omkostningseffektiv på sigt.

Vi følger gældende etik og love

• Ved deltagelse i projektet giver deltagerne skriftligt samtykke til, at vi må behandle få adgang til deres elektroniske patientjournal og behandle de personlige oplysninger om dem, der er relevante for projektet.
  Hvis deltagerne vælger ikke at deltage i projektet, fortsætter de blot videre til den vanlige behandling i psykiatrien.
• Selv om deltagerne har sagt ja til at deltage, kan de til enhver tid trække sig fra projektet uden at skulle forklare hvorfor, og uden konsekvenser for deres fortsatte psykiatriske behandling.

I denne undersøgelse ønsker vi at blive klogere på patienters forventninger til og oplevelser med psykoterapeutisk behandling for svært behandlelig depression.

Baggrund

Hidtil har vurderingen af behandlingseffekt primært fokuseret på symptommål baseret på diagnostiske kriterier, med symptomreduktion som det primære behandlingsmål. Dette fokus kan dog overse patienters og deres pårørendes behov og forventninger til behandlingen.

Tidligere studier understreger, at reduktion af symptomer ikke altid stemmer overens med patienters vigtigste mål, og der er forskel på, hvordan patienter og behandlere opfatter behandlingssucces. Derudover fremhæver forskningen desuden vigtigheden af at se behandling som en del af en bredere proces mod et bedre liv, hvor faktorer som empowerment og sociale relationer spiller en central rolle. Dette understreger nødvendigheden af at inddrage patienter og pårørende i forskningen for bedre at forstå og undersøge forventninger til behandlingen, hvilket kan bidrage til at adressere udfordringer med mental mistrivsel og det øgede pres på det psykiatriske system mere effektivt.

Formål

Projektet vil sammenligne patienters perspektiver både med pårørendes og behandleres perspektiver. Ligeledes vil patientperspektivet blive sammenlignet med behandlingens effekt på symptom- og funktionsniveau. Dette for at få viden om, hvorvidt den måde behandlingssucces vurderes på i Psykiatrien i Region Syddanmark og Hovedstaden stemmer overens med patienternes behov.

Konkret stiller vi følgende forskningsspørgsmål:

• Hvilke behandlingsmål af psykoterapi for svært behandlelig depression er mest værdifulde fra et patientperspektiv?
• I hvilken udstrækning oplever patienter, at de selv er med til at informere behandlingsmål i det psykiatriske behandlingssystem i Danmark?

Projektet rekrutterer deltagere  fra RCT-studiet om schematerapi for svært behandlelig depression.

Metode

Projektet benytter en mixed methods tilgang, med primær anvendelse af kvalitative metoder (feltarbejde med dybdegående interviews og deltagerobservation). 20 patienter rekrutteres til at deltage i interviews før og efter deres behandlingsforløb i RCT-studiet. Ti af disse patienter rekrutteres som nøgleinformanter, hvilket indebærer at patientens nære pårørende (fx en partner) også deltager i interviews, og at den ph.d.-studerende besøger patienten og den pårørende i deres hjem og følger dem i dagligdagssituationer (deltagerobservation), for at opnå øget viden om relevante forhold i deres personlige recovery. Derudover udføres interviews med alle patienternes primære behandler i forbindelse med behandlingsstart.

De kvalitative interviews optages og transskriberes efterfølgende. Den kvalitative data analyseres med tematisk analyse og generelle principper for etnografisk analyse.

I dette studie sammenlignes endvidere de kvalitative patientinterviews med kvantitative mål fra RCT-studiet, hvor patienterne har besvaret et spørgeskema (PSYCHLOPS), hvor patienterne selv definerer og afrapporterer 1-2 problemer, der generer dem mest (og som de ønsker hjælp til), og scorer graden af disse. Eftermålingen vil således indikere effekten af behandlingsforløbet ift. patientens individuelle, selvdefinerede behandlingsmål. Det forventes, at dette spørgeskema er et mere præcist og individualiseret kvantitativt mål for behandlingssucces end outcomemål.

Etik og love

I den gren af forskningsprojektet, der beskæftiger sig med patientperspektivet, følger vi gældende etik og love på samme måde, som det er angivet i afsnittet om RCT-studiet (En randomiseret kontrolleret undersøgelse om schematerapi for svært behandlelig depression)